Personale & HR

Personaleforhold og administrationen heraf udgør en tung og kompliceret byrde for de fleste virksomheder. Som specialister i personalejura tilbyder vi at lette denne byrde – alt fra ansættelse til afskedigelse og eventuel konfliktløsning.

Ansættelseskontrakter
I de fleste sager med afskedigelse eller bortvisning af medarbejdere opstår der efterfølgende konflikter om ansættelseskontrakternes lovlighed.

Manglende oplysninger i virksomhedernes ansættelseskontrakter medfører efter fast retspraksis erstatninger til opsagte medarbejdere i størrelsesordenen kr. 5.000 - 10.000, men erstatningen kan ifølge loven udgøre op til 26 ugers løn.

For virksomhederne er der ikke blot tale om udgiften til erstatningen, men i vidt omfang også udgifter til egne advokater under retssagen og godtgørelser og erstatning, som skal betales til den opsagte medarbejder, hvis sagen tabes. Hertil kommer al den tid, som centrale medarbejdere i virksomheden skal bruge på sagen. Dette gælder både i forbindelse med eventuelle forligsforhandlinger og i forbindelse med selve retssagen, herunder afhøringer m.v.

Kravene til ansættelseskontrakter er mange og indviklede. Der er ingen facitlister – derfor kender vi gennem mange sager domstolenes praksis og fortolkning af loven.

Hvis virksomheder ønsker overblik over konsekvenserne og risikoen ved indholdet af deres ansættelseskontrakter leverer vi den nødvendige analyse med oplæg til elimination af fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder.

Vi tilbyder en omfattende kvalitetssikring – både til udarbejdelse af ansættelseskontrakter eller med outsourcing af personaleadministrationen. Læs mere om PersonalePakken.

Direktørkontrakter
Direktørers ansættelsesforhold kan være en kompliceret affære. Dels fordi der findes en række attraktive lønpakker og dels fordi det ikke er muligt blot at læne sig tilbage med henvisning til funktionærlovens regler.

Direktørens særligt udsatte position i forbindelse med eventuel konkurs understreger desuden behovet for at rette opmærksomheden mod direktørens ansættelsesvilkår.

Når direktører skal ansættes er der store muligheder for at tilpasse ønsker og forventninger. Både af hensyn til beskatning, ophørsmuligheder, konkurrenceklausuler og en række andre vilkår.

IT-politik
Med en gennemarbejdet IT-politik sikrer virksomheder sig mod en række vitale problemer, som kunne have været undgået med den nødvendige indsigt. Virusangreb, misbrug af e-mail og andre funktioner samt usikkerhed om personalets mulighed for at benytte forskellige elektroniske tjenester i arbejdstiden.

Vores indsigt i både jura og teknologi gør, at vi kan udvikle og tilpasse en IT-politik, der passer præcis til den enkelte virksomhed.

Personalehåndbog
Alle virksomheder har behov for at fastlægge retningslinier for medarbejderne. En personalehåndbog er den optimale måde at formidle virksomhedens politik til medarbejderen, så der skabes ensartethed og struktur. Udover at skabe ledelsesmæssige rammer med information om virksomhedens værdier og visioner og at pleje virksomhedens image, er en personalehåndbog et vigtigt juridisk supplement til den enkelte medarbejders ansættelseskontrakt.

Retssager om personale
Vi er eksperter i personalejura og varetager retssager og konfliktløsning i øvrigt. Ofte startes sagerne af utilfredse ansattes fagforening.

Gratis lyn-tjek
Få et gratis lyn-tjek af virksomhedens ansættelseskontrakter
Læs mere her



11 gode grunde...

... til at opdatere ansættelseskontrakterne.

Denne artikel samler de vigtigste nyheder, herunder særligt Menneskerettigheds-
domstolens nye dom om eksklusivaftaler samt den nye ændring af markedsføringsloven.

Læs artiklen

Se flere artikler




ELVERDAM ADVOKATER A/S | TLF 70 60 60 60 | Faxe - Haslev - Brøndby |