Fonden Lis og Sven Fogh 

Som sygeplejerske på SUS indtog Lis Fogh i en årrække en stor stjerne hos mange disciple der fandt tryghed, omsorg (og måske en frime) på SUS.

Mens Lis Fogh boede og arbejdede på Herlufsholm mødte hun lægen, Sven Fogh, hvilket førte til et langt og lykkeligt ægteskab mellem de to.

Lis og Sven Fogh arbejdede sammen på SUS i en kort årrække inden de fortsatte deres gerning indenfor sundhedsvæsenet i eksotiske omgivelser i Afrika. Parret forblev barnløse og nød deres otium i Nordsjælland.

Kærligheden til disciplene og Herlufsholm førte til stiftelsen af Lis og Sven Foghs fond, idet parret testamenterede deres samlede formue til en fond med det formål, at støtte disciple fra Herlufsholm Skole - såvel mandlige som kvindelige - i deres studier udenfor Danmarks grænser.

Fonden stiftedes den 14. januar 1999 umiddelbart efter at Lis Fogh som den sidste af de to ægtefæller, afgik ved døden. Fonden har siden tilgodeset en lang række disciple med legater. Legaterne uddeles to gange årligt, hver den 1. maj og hver den 11. november.

Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

* Cindie Iermiin Juul-Larsen '93
* Birgitte Nymann '94
* Hans Munk Elverdam '93

Kontakt Elverdam Advokater, hvis du ønsker at modtage et ansøgningsskema. rlf@elverdam.dk



ELVERDAM ADVOKATER A/S | TLF 70 60 60 60 | Faxe - Haslev - Brøndby |